Content on this page requires a newer version of Adobe Flash Player.

Get Adobe Flash player

 

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Af Lars Chr. Lilleholt, folketingsmedlem for Venstre.

Den britiske avis The Independent udgav i 2008 en liste over verdens mest sælgende kunstnere. Af de 20 mest sælgende kunstnere var et godt stykke over halvdelen fra Asien og 11 fra Kina.

Den 28. oktober kunne BBC rapportere, at verdens hurtigste supercomputer nu står i Kina. Tianhe-1A er ikke bare hurtig, men 47% hurtigere end den næsthurtigste computer på listen – den amerikanske ORNL.

I tredje kvartal af 2010 blev amerikanske Fords salg af svenske Volvo til Kinesiske Geely færdiggjort.

Der var engang - for ikke særligt længe siden - hvor den almindelige opfattelse var, at Kina var på vej til at blive verdens fabrik, mens vi i Europa skulle være verdens direktion og creative department. Alt det beskidte, tunge arbejde skulle kineserne lave, mens vi herhjemme skulle producere viden, højteknologi og leve i et fleksibelt videnssamfund. Som de tre nedslag ovenfor viser, er det ikke en opfattelse som kineserne deler. De vil ikke nøjes med at være vores fabrik. De vil også være kreative, de kan også være højteknologiske, og de vil også eje virksomheder og desværre for os, er de rigtig gode til det.

Spørgsmålet for os i Danmark og resten af Europa bliver derfor, hvad skal vi leve af, hvis kineserne både kan og vil være verdens fabrik, creative department og direktion?

Finanskrisen har været en brat opvågning for det meste af Europa. De offentlige kasser er tomme og mange lande oplever meget lav vækst, nogle sågar negativ vækst. Danmark befinder sig i en forholdsvis fornuftig situation – i hvert fald i en europæisk sammenhæng. Vores ledighed er relativ lav og den offentlige gældsætning er under kontrol, men som adskillige analyser har vist, har også Danmark en lang række alvorlige strukturelle problemer på den lange bane. Særlig problematisk er det, at der bliver færre forsørgere og flere at forsørge. Der er behov for reformer. Både dybe og til tider smertefulde reformer, men også innovative reformer og nytækning i den offentlige sektor.

I Kina har man ikke været bange for at eksperimentere med dybe og innovative reformer. En måde hvorpå Kina har været særligt innovativ, er i gennemførelsen af differentierede reform. Dvs. reformer, som kun har været gældende for dele af landet. Sichuan provinsen er således blevet brugt af de kinesiske ledere som et eksperimentarium indenfor uddannelses- og sundhedsreformer. Ligeledes er de særlige økonomiske zoner, som blev oprettet i senhalvfjerdserne og firserne, glimrende eksempler på innovative reformer, som kun var rettet mod særlige områder, og som har givet enorme økonomiske afkast – mest tydeligt i metropolet Shanghai.

Lars Kolind blev grinet ud af dansk politik, da han kom for skade at foreslå, at skatten på Fyn skulle sænkes til 40% som et særligt eksperiment. Forslaget var - og er - selvsagt ikke særlig gennemtænkt. Med en skatteprocent så meget lavere end resten af landet, ville næsten alle danskere hurtigt finde ud af at blive skattepligtige på Fyn - til skade for resten af landet. Idéen om at gennemføre særlige reformer på f.eks. Fyn, er dog ikke så tosset som den umiddelbart blev fremstillet i medierne. Således gennemføres fra 2012 forsøg med at frigøre fem kommuner fra statslig regulering, og forsøg med frikommuner er ikke nogen ny opfindelse for dem som kan huske firserne og Britta Schall Holbergs (V) tid som indenrigsminister. Samtidigt syntes mange i debatten at glemme, at skattetrykket i Danmark, trods alt, ikke er fuldstændigt uniformt.

Hvis Danmark skal hænge sammen i fremtiden og klare sig i den internationale konkurrence, er vi nødt til at sikre, at hele landet er gearet til international konkurrence. Vi skal skabe et Vækstdanmark ved at turde gennemføre dybe og innovative reformer, der ikke er one-size-fits-all, men rettet mod specifikke områder, med specifikke udfordringer. Vi skal fokuserer benhårdt på forskning og udvikling, der skal skabe nye lukrative nicher som danske virksomheder kan udfylde. Kun ved at tilbyde virksomheder forskning og udvikling på et internationalt højt niveau kan vi sikre, at danske virksomheder kan klare sig i den internationale konkurrence, og at internationale virksomheder slår sig ned i Danmark.

Det såkaldte Udkantsdanmark kunne blive til Informationsdanmark, hvis vi hjælper visse områder med en voldsom udbygning af deres teleinfrastruktur og sikre lynende hurtigt Internet på +100 mb. Udkantsdanmark kunne blive til Eksportsdanmark, hvis vi fokuserer benhårdt på at skabe klynger af små og mellemstore virksomheder, der kan understøtte hinanden i at nå ud på verdensmarkedet.

Svaret på spørgsmålet, hvad skal vi leve af i fremtiden? – bliver således, at vi skal leve af at turde. Turde gennemføre reformer, der er innovative og retter sig mod særlige områder, turde forsøge nyt med risiko for fiasko, turde tænke nyt. Kinas hastige opstigen på verdensscenen er kun en trussel, hvis vi modløst konkurrerer på samme bane med dem, som vi altid har gjort.

VK-regeringen har allerede gennemført store og brede reformer - Kommunalreformen, Politireformen, Domstolsreform, reform af dagpengesystemet - og er i gang med at gennemføre endnu flere reformer – reform af førtidspensionen, folkeskolereform mv. Vi er dog langt fra færdige endnu.

Statsministerens præsentation af regeringens svar på en tilbagetrækningsreform, kan blive startskuddet til, at man i Danmark for alvor tager fat om fremtidens problemer. En reform af efterlønnen er netop, hvad der er nødvendig for at skabe sunde offentlige finanser, samt en tilstrækkelig erhvervsfrekvens til at sikre fremtidig høj konkurrenceevne og høj økonomisk vækst.

Oppositionen og fagforeningerne råber op om, at en afskaffelse af efterlønsordningen bliver slutningen på velfærdssamfundet, men det bliver snarere det modsatte. Hvis vi skal have noget at leve af i fremtiden, skal vi turde gennemføre sådanne reformer, og samtidig turde gennemføre innovative reformer. Kun sådan kan vi finansiere et fremtidigt velfærdssamfund, og kun sådan kan vi ruste os mod nye udfordringer som det hurtigt voksende marked i Asien.

Udfordringerne er mange og store. Og det afgørende bliver, om der i Folketinget kan samles den nødvendige - og meget gerne brede - opbakning til at tage på de nødvendige beslutninger, der skal til for at skabe grundlaget for, at der er noget at leve af i fremtiden. Ikke alle beslutningerne bliver lige populære, hvis det mål skal nåes. Dybest set har vi som politikere ikke noget andet valg end at komme i gang.