Content on this page requires a newer version of Adobe Flash Player.

Get Adobe Flash player

Lys over Otterup.

I denne uges Lokaljournal, er der på anden sidste side, et læserbrev fra hr. Boye Hansen om Kommunens manglende loyalitet overfor os udenfor Bogense. Det har Hansen desværre meget ret i.

”Ude af øje, ude af sind” er der et gammelt ordsprog der siger og fra borgmesterkontoret i Bogense er det helt åbenbart ofte umuligt, at se ret meget længere end til bygrænsen i Bogense.

Desværre bruger Hansen det manglende gadelys i Otterup som eksempel, og det handler netop ikke om ”hvorfor skal vi – og ikke de andre?”. Det handler ene og alene om beboernes sikkerhed og mulighed for at færdes ude efter mørkets frembrud.

Det var selvfølgelig Kim Johansen fra Kommunen der startede med at sige, på helt barnlig maner, at selvfølgelig skal de andre byer (Søndersø og Bogense) også have slukket mange af gadelysene, ”vi startede bare med Otterup”.

Kim Johansen har åbenbart ikke fattet en brik af hvad det handler om – det handler om SIKKERHED for os der bor her og gæster der besøger os.

For en gangs skyld er der noget vi beboere i Bogense, Søndersø og Otterup burde være helt enige om – og danne fælles front imod. En åbenbar forringelse, af det Kommunen betragter som en service – og som vi skatteydere betragter for en nødvendighed.

Udover vores egen sikkerhed for at kunne færdes udendørs om natten i vore byer, hvordan skal det så blive attraktivt at bosætte sig her? Det er jo netop en af Kommunens ”helt store tiltag”, at fremme tilflytningen til Nordfyn.

Det går vel ligesom det plejer. Der skal ske et par ulykker, før der bliver gjort noget ved den sag!

Stig Thomsen
5450-otterup.dk