Content on this page requires a newer version of Adobe Flash Player.

Get Adobe Flash player

Det' en ommer.

Der må flages - Otterup Turistkontor er ikke dødt endnu.

Det kunne ikke have været sagt smukkere end Dorthe Schmidt formulerede det på kommunalbestyrelsesmødet "det' en ommer!" Her refererede hun naturlligvis til forslaget om at lukke Otterup Turistkontor.

På kommunalbestyrelsesmødets punkt 500 Fremtidig Turistservice skulle der stemmes om NEET's og Erhvervs-, Kultur- og Fritidsudvalgets forslag om nlandt andet at lukke Otterup Turistkontor og flytte kontoret til Hasmark Camping.

Her blev det hurtigt klart for borgmesteren at Venstre stod helt alene om det synspunkt, efter at alle andre partier havde givet deres støtte til bevarelse af Turistkontoret.

Derdor blev der ingen afstemning om punktet, men det blev lagt tilbage i Erhvervs-, Kultur- og Fritidsudvalget for at de kunne komme med et nyt forslag til den fremtidige turistservice.

Kommunalbestyrelsen vil så igen have punktet på dagsordenen den 10. maj, hvor der alligevel skal afholdes et ekstraordinært møde.

Kurt Christensen tonedøv!

På trods af at alle andre partier (end Venstre) i salen på kommunalbestyrelsesmødet, havde vendt tommelfingeren nedad til NEET's oplæg om lukning af Otterup Turistkontor, fortsatte han med at rose oplægget fra NEET og overhørte fuldstændigt at alle andre partier allerede havde sagt at de ønskede et fortsat bemandet turistkontor i Otterup.

Derfor tog borgmesteren ordet igen og sparkede punktet tilbage i Erhvervs-, Kultur- og Fritidsudvalget til ny behandling.

Vi kan kun håbe at Kurt Christensen får stemt vokabulariet og finder på noget i Erhvervs-, Kultur- og Fritidsudvalget, der kan bakkes op om i den nye behandling af turistservicen.

1.341 deltog i støttetilkendegivelse.

Hele 1.341 i Otterup havde tilkendegivet deres støtte til fortsat bemanding af vores turistkontor i Otterup.

Det er dejligt at konstatere at man fra politisk hold ikke kan blive ved med at forringe vilkårene i Otterup, uden der kæmpes fra os beboeres side.

Der skal herfra lyde en stor tak til alle der har givet deres støtte til turistkontoret enten ved at underskrive støtteerklæringen eller ved at kommentere flittigt i og på diverse medier.

Kampen er langt fra vundet endnu og vi bør fortsætte debatten og meningstilkendegivelserne frem til næste behandling i kommunalbestyrelsen den 10. maj.

Giv din støtte til turistkontoret i Otterup her.

Så er det idag....

Kl. 17000 samles kommunalbestyrelsen på Bogense Rådhus (naturligvis!) for blandt andet at afgære om Otterup Turistkontor skal lukkes.

Der har de seneste uger været ufattelig mange støtteerklæringer til at Turistkontoret skal forblive hvor det er og en underskriftindsamling til støtte for Otterup Tiristkontor har nok givet i omegnen af 1.500 - 2.000 underskrifter.

HVIS kommunalbestyrelsen vælger at se opbakningen til turistkontoret overhørig, så kan man vel sige at når først kommunalbestyrelsen er valgt - så har vi almindelige borgere ikke noget at skulle have sagt.

Vi håber det bedste og frygter det værste!

DM i kartofler til Kørup.

Jan Østergård blev i dag, onsdag, belønnet for sine evner til at avle kartofler i den nordfynske muld. Han fik DM-titlen som landets bedste efter en høst på 2532 gram fra ti opgravede planter.

- Jeg er lidt overrasket. Jeg havde hørt, at sønderjyderne var gode, siger Jan Østergård, der er uddannet gartner og også vandt DM for fem år siden.

Det og mere skriver fyens.dk her.

Mere om turistkontoret.

Indlæg fra tidligere krofatter på Karl Marius og initiativtager til mange til i Otterup, Tonny Lauritsen:

Når du Googler Nordfyns Turistbureau, Pop`er der op i højre side af skærmbilledet: Visit Nordfyn, Turistbureau, Vestre Havnevej 9B, 5450 Bogense

Så kan det ikke være underordnet hvor man placerer Otterup Turistbureau? Vi er jo alligevel ikke synlige!

DET SKAL DER LAVES OM PÅ, som så meget andet (det ta`r vi en anden gang)
I dag er Otterup turistkontor synlig i bybilledet. Når man nu fortsætter med at analysere det Googlede opslag, og ser
de smukke fotos,  er skriften på hvert enkelt foto: Visit Nordfyn. Jeg savner en geografisk beskrivende tekst, så ville turister, med den teknologi vi  besidder i dag, kunne finde frem til de forskellige synsindtryk.

Ved kommunesammenlægningen er min mening i dag at den `Gamle Otterup Kommune` havde haft større `synlighed` hvis vi havde meldt os under `Odenses faner` Hvad sker der? Helt ærligt!

Tonny Bjarne Lauritsen

Franz Rohde deltager i turistkontordebatten.

5450-otterup.dk har spurgt Franz Rohde om hans mening om turistkontorlukningen.

"Jeg synes, det er ærgerligt, hvis turistkontoret i Otterup lukkes. Nu har der været en strategi om at trække turisterne til byen, og det her virker modsatrettet.

Det er i øvrigt også min opfattelse, at langt de fleste turister i den ende af kommunen kommer til Otterup, de fleste for at handle dagligvarer. Opgaven må så være, at få dem til at blive lidt længere. Der er turistkontoret en af de mange faktorer, der kan medvirke til dette.

Man kunne måske godt være lidt mere offensiv fra turistkontorets side. Fx være synlig i gadebilledet ved markedsdagene på torvet og være synlig ved fx Open By Nigth. Det er dog helt bestemt også en god ide at der er mere oplysning og større aktivitet ved strandene og sommerhusområderne.

Jeg er på grund af mit arbejde forhindret i at være til stede ved kommunalbestyrelsesmødet på torsdag. Bo Guldager varetager de konservative interesser i stedet for mig, og jeg respekterer naturligvis, at han stemmer ifølge sin overbevisning. Havde jeg ikke været forhindret, så havde jeg ikke stemt for en lukning af turistkontoret i Otterup på de gældende præmisser. Et godt turistkontor i Hasmark er udmærket, men det kan ikke være en erstatning for turistkontoret i Otterup."

Giv din støtte til turistkontoret i Otterup her.

Indpakket turistkontor.

Ildsjæle der vil det bedste for Otterup, har lavet en lille happening med turistkontoret, der er blevet pakket ind i gult papir og slogans mod at lukke turistkontoret.

Samtidig er der gået en underskriftindsamling igang i alle byens butikker mod lukning af vores turistkontor. Forlydender vil vide at der allerede er indsamlet mere end 1.500 underskrifter!

Så må vi bare håbe at det er nok til at råbe politikerne op på torsdag, når beslutningen skal prøves i kommunalbestyrelsen.

Giv din støtte til turistkontoret i Otterup her.

Nye svaneunger i dammen.

Så er der igen nyudklækkede unger i Andedammen  på Bryggerivej i Otterup. De sorte svaner i dammen har nu afsløret resultatet af den sidste måneds rugeri , 2 små dunede grå svaneunger svømmer nu rundt med deres stolte forældre, og ingen skal komme dem for nær. Et dejligt syn her i det lidt kolde forår

Søndag den 1. maj afholder Otterup Andedamslaug forårets arbejdsdag og Laugsmøde . Vi starter dagen kl. 9.00 med morgenmad, som sædvanlig sponsoreret af Otterup Bageri. Kl. 12,00 afholdes forårets Laugsmøde hvor vi vil orientere om "Anderigets" tilstand, og samtidig præsentere vores nyanlagte Rododendronbeplantning . Efter mødet bliver der serveret grillpølser, ganske gratis, sponsoreret af Kvickgrillen i Otterup.

Alle der har købt et Laugsbevis for 2016 er velkommen hele dagen, eller også kun til spisning. Laugsbevis kan selvfølgelig købes på dagen.

Massiv kritik af lukning.

Der er dyb modstand mod at lukke turistbureau i Otterup for at flytte betjeningen af kommunens turister til campingplads ved Hasmark.

Det blev klart under et borgermøde på Otterup Hotel, onsdag.

I hotellets sal stod direktør for Nordfyns Erhverv- og Turisme, Per Olesen, på mål for en ny indsats overfor Nordfyns Kommunes turister, som også omfatter en beslutning om at lukke turistkontoret i Otterup.

Og det var øretævernes holdeplads overfor en veloplagt forsamling af kritiske røster mod at flytte byens turistkontor ud af byen og til Hasmark Strand.

- I har forsøgt med duske af marehalm og parasoller at trække stranden til Otterup. Men nu forsøger i gud hjælpe mig, at trække Otterup ud til stranden. Det er helt ude i hampen, konstaterede en af de fremmødte og fik solid applaus med i kølvandet.

Det og mere skriver fyens.dk her.

Giv din støtte til turistkontoret i Otterup her.

Blomsterbutik åben.

Otterups nye blomsterbutik Blomster & Pil er nu åben.

Bettina Olsen, der er lokal og tidligere gartner, har åbnet butikken ved siden af Frisør Krisma i Søndergade.

Efter en længere periode som gartner besluttede Bettina at det var på tide at lave noget for sig selv, og hun tog derfor et kursus i blomsterbinding og er nu blevet selvstændig.

Butikken hedder Blomster & Pil fordi det er netop blomster og flotte pilekurve hun har lagt hovedvægten af sin forretning på. Herudover kan du købe chokolade og vin, som Bettina også bruger til gavekurve.

Som noget nyt i Otterup har Bettina valgt at lukke om onsdagen og så til gengæld holde åbent om søndagen.

Held og lykke til Battina med den nye butik.

Mixturnering på Karl'.

I lørdags (16. april) foregik den årlige forårsturnering på Karl Marius. Det er en makkerturnering for par, hvor parrene skal være af forskelligt køn.

Det blev som sædvanligt en lang turnering med masser af god billard, god mad og god stemning.

Stine og Morten tog ubeskedent førstepladsen, det bornholmske par Lisbeth og Bent tog andenpladsen, Ann og Claus treer og Lene og Jørgen blev nummer fire. Ulla og PJ vandt den knap så flatterende præmie for flest skæve.

Se stemningsbilleder på Karl Marius hjemmeside her.

Musikfestival med regn - igen!

Det er vel tredje år i træk at arrangørerne har været uheldige med vejret til årets musikfestival ved Aktivitetshuset og det er ærgerligt når der ikke er rigtig mange der kommer og hører al den gode musik.

Der var som sædvanligt sat alle sejl til med salg fra boder og lidt til ganen og maven, skulle man blive i det humør.

Desværre var der ikke mange tilskuere da vores fotograf var der.

Se få stemningsbilleder her.

Klintebjerg havn snart færdig.

En stolt formand for Klintebjerg bådelaug Claus Thordal (billedert) fortæller at bådene kan komme i vandet den 1. maj, selvom hele havne projektet ikke er helt færdigt. Men så er man nået så langt at resten af arbejdet kan udføres med bådene i vandet.

Hele projektet forventes færdigt i midten af maj, hvor man så har brugt hele den venlige donation fra AP Møllerfonden på 3,7 mio.kr.

Bedre nordfynske veje.

Vedligeholdelsen af veje og cykelstier har høj prioritet i Nordfyns kommune, hvor der i budgettet for 2016 er afsat 12 mio. kroner til at rykke ud med asfalt-udlæggerne.  Det betyder, at vejene og cykelstierne fortsat vil få en overhaling, der er til at tage og føle på.

Kommunens Investering i vejvedligeholdelsen blev fordoblet i 2013, hvor der blev investeret 13,7 mio. I 2013 fik kommunen lagt slidlag på 47 veje. Sammenlagt svarer det til, at et areal på over en kvart million m2 fik ny asfalt.

- God infrastruktur er en forudsætning for mobilitet, og jeg synes, det er ganske tydeligt ude på vejene, at vi i kommunalbestyrelsen er enige om at der skal investeres i vores veje, siger teknik- og miljøudvalgsformand Franz Rohde.

Læs hele pressemeddelelsen her.

Støt vores turistkontor...

Tirsdag den 12. april var der møde i Erhvervs-, Kultur- og Fritidsudvalget og et af punkterne på dagsordenen var stillingtagen til ”fremtidig turistservice”.

Den Fremtidige Turistservice er udarbejdet af NEET på baggrund af Kommunens Turiststrategi frem mod 2020.
Som en del af NEET’s oplæg er de i deres visdom kommet frem til at turistkontoret i Otterup bør lukkes og flyttes til Hasmark Strand Camping – hvor det bemandes af medarbejdere fra campingpladsen - og turistkontoret i Otterup skal erstattes af 3 turistinformationer (Ubemandet) i hhv. Otteruphallerne, på Biblioteket og endelig et sted i midtbyen.

Det må være en forsinket aprilsnar? Men ikke desto mindre blev det i udvalget besluttet at godkende projektet???

Takket være et udvalgsmedlems ret til at bringe en sag videre til kommunalbestyrelsen, hvilket Pia Longet har benyttet sig af, skal punktet nu forelægges den samlede kommunalbestyrelse, for endelig godkendelse. Det sker den 28. april.

Læs mere og støt vores turistkontor her.

Nyt liv til landdistrikter.

Nordfyns Kommune sætter med to debatarrangementer spot på landdistrikternes fremtid. Med debatterne ønsker kommunen at afdække landdistrikternes egentlige potentialer. Møderne skal blandt andet give viden til en ny kulturarvsstrategi og bosætningsstrategi i Nordfyns Kommune.

- Enten lukker og slukker Udkantsdanmark, eller også siger vi 'Det vil vi fandeme ikke finde os i. Danmark skal hænge sammen. Danmark skal være beboet.' Sådan har den kendte debattør Finn Slumstrup formuleret sig omkring udfordringerne i landdistrikterne.

Nordfyns Kommune giver heller ikke op. I et samarbejde med Kulturregion Fyn inviterer kommunen sine borgere til debat om, hvordan de lokale initiativer og kulturelle kræfter kan skabe liv i de områder, der i dag er udfordret af butikslukning, affolkning med mere.

Læs hele pressemeddelelsen her.

3 steder med turistinformation i Otterup!!!?

Erhvervs-, Kultur- og Fritidsudvalget skal imorgen (12. april) tage stilling til NEET's plan om at flytte turistkontoret i Otterup til Hasmark. På sagspunktet står der:

"I oplægget flytter kontoret i Otterup til Hasmark Strand camping, hvor kontoret bemandes af medarbejdere fra campingpladsen. Åbningstiden udvides. "

Det bliver imidlertid endnu mere underligt hvis man læser videre:

"Derudover suppleres der med fire til fem turistinformationer i og omkring Otterup. Blandt andet fortsætter informationen i Bårdesø Brugs. Derudover tænkes der også turistinformation i Otteruphallen, på biblioteket og i midtbyen."

Hvad skal vi lige med 3 informationssteder i Otterup? Var det ikke mere hensigtsmæssigt at bibeholde turistinformationen i Otterup og så lave "satelitter" i Hasmark, Flycesandet og Tørresø?

Se dagsordenpunktet her.

Fjordens dag – på vej ind i fremtiden.

Efter et fremragende 25-års jubilæum i 2015 er det tid til at se fremad. Fjordens Dag 2016 markerer en ny begyndelse, hvor arrangementet i endnu højere grad kommer på landkortet som et natur- og kulturarrangement, du ikke vil gå glip af.

Du kan nu tilmelde dig som aktør og være med til at gøre Fjordens Dag d. 11. september til et succesfuldt arrangement. Du er også meget velkommen til at tage med til orienteringsmøde for interesserede aktører den 14. april på Klintebjerg Efterskole.

Læs mere her.

Bedre trafiksikkerhed i Krogsbølle.

- Området omkring skolen og SFO'en ser meget hærget ud, og en forskønnelse af området er hårdt tiltrængt. Derfor er vi selvsagt meget glade for, at der nu er sat penge af, både fra ministeriet og kommunen, til at vi kan få gjort byen trafiksikker og indbydende at se på, siger Kjeld Hansen, der sidder i den lokale arbejdsgruppe fra Krogsbølle.

Formand for Teknik- og Miljøudvalget, Franz Rohde er også begejstret:
- Det er en rigtig god nyhed. En af kommunens store skoler ligger i Krogsbølle, og mange børn og unge har deres daglige gang i byen. De skal trygt kunne komme til og fra skole, og det vil det her projekt hjælpe med til, siger han.

Læs mere her.

Nyt fra Otterup Andedamslaug.

Så er foråret kommet til Otterup Andedam og i lighed med tidligere år er der også gang i Otterup Fugle - og Andedam. Årets nye Laugsbeviser er på gaden og ved at købe et sådant til 100,00 kr. er man med til at holde gang i denne lille dyreoase her i Otterup by.

 Vi er så heldige at vi igen i år har modtaget et sponsorat fra Dyrenes Beskyttelse og er nu i gang med at etablere et flot blomsterbed, med rododendron, på området, vi vil hele tiden forsøge at forskønne og forny området, til glæde for de tusindvis af gæster der aflægger området et besøg hvert år, For at dette kan lade sig gøre er vi afhængige af at mange støtter os ved køb af Laugsbeviser.

Årets første laugsmøde  er søndag den 1. maj, her kan der selvfølgelig købes Laugsbeviser, ellers er vi på Otterup Torv alle lørdage hele sommeren, eller kontakt os personligt:

"Olderand" Hans Peder tlf. 29272492 - Erik 20986491 - "Rikke" 40277007 - Børge J. 20130446 eller Børge N. 50814727 bniotterup@gmail.com

Advarsel: Igen snavsede e-mails.

Denne gang kommer der inficerede e-mails, der angiveligt er fra Nets, der beder om at du opdaterer dit kreditkort!

Det skal du nok lade være med, medmindre du vil have virus på din PC. Nets ville aldrig sende sådan en mail ud og som sædvanligt er det dårligt dansk og med trusler om bål og brand, hvis man ikke reagerer.

Det er imidlertid præcis det du skal - IKKE reagere, men blot slette amilen udn at trykke på nogen links.

Asfalt på strandvejene.

De to private fællesveje langs Kattegat, som er adgang til mere end 1000 fritidshuse fra Jørgensø til Erikshåb, får det glatte lag, når asfaltsjak og maskiner rykker ind i første række.

Et flertal på 22 ud af Kommunalbestyrelsens 25

medlemmer vedtog forleden at sætte gang i det omdiskuterede vejprojekt, som har holdt for både rødt og gult gennem årene, men nu kører for grønt.

Det og mere skriver fyens.dk her.

Ny Skole- og Dagtilbudschef.

Et enigt ansættelsesudvalg peger på Gitte Høj Nielsen til stillingen som ny Skole- og Dagtilbudschef i Nordfyns Kommune. Hun kommer fra en stilling som skoleinspektør på Østerhåbskolen i Horsens Kommune, der er en folkeskole med 2 afdelinger, som rummer 0.-9. klasse.

Den kommende Skole- og Dagtilbudschef har solid erfaring fra mere end 25 års ansættelse inden for skoleområdet, herunder som udviklingschef i Esbjerg Kommune.

Læs hele pressemeddelelsen her.

Turistkontoret i Otterup lukker!

Turistkontoret i Otterup er fortid. Det skal lukkes og flyttes til Hasmark Strandcamping. Hvis det står til Nordfyns Erhverv og Turisme. Og hvis politikerne blåstempler planerne.

- Vi har en tese om, at turistindsatsen skal sættes ind dér, hvor turisterne kommer. Ved at flytte kontoret til Hasmark Strandcamping får vi mulighed for i langt højere grad at slå på tromme for turisternes muligheder, også på den del af Nordfyn, siger direktør for Nordfyns Erhverv og Turisme, Per Olesen.

 Efter hans mening får man ikke nok ud af det nuværende turistkontor i Otterup, hvor det har til huse i biblioteket. Sidste år havde kontoret 1586 ekspeditioner. Til sammenligning havde kontoret i Bogense knap 15.000.

Det og mere skriver fyens.dk her.